Selvtillid eller Selv-tillid

Selvtillid er en af de egenskaber, der er i høj kurs og særligt i arbejdet som terapeut, er det umuligt ikke at beskæftige sig med dette begreb. Mange klienter kommer med ønsket om at få større selvtillid og jeg mener her, at det er vigtigt, at kunne skelne mellem forskellige typer af selvtillid.

Ofte taler vi om selvværd kontra selvtillid, hvor selvværd handler om at kunne føle sig grundlæggende værdifuld som menneske og selvtillid i højere grad handler om vores tro på egne evner og formåen. Selvtilliden refererer således til det at have tillid til egne evner – men hvilke evner er det vi taler om? Jeg vil tillade mig at skelne mellem to typer selvtillid og i det følgende kalde den første for ”selvtillid” og den anden for ”Selv-tillid”

Selvtillid er at stole på sin evne til at kunne leve op til samfundets, egne og omverdens forventninger, krav og normer. Her forholder vi os til os selv udefra og ind.
Selv-tillid er at stole på sin evne til at kunne mærke egne følelser og behov og handle med autencitet udfra disse. Her forholder vi os til os selv indefra og ud.
Den første form for selvtillid skabes op gennem vores opvækst og liv ved at bevise, overfor os selv og andre, at vi er i stand til at klare os godt i verden. Vi forsøger på bedste vis at tilpasse os de forventninger og krav, der møder os og laver vores egne forestillinger om, hvad det vil sige at være en succes. Vi bliver måske gode til at skabe sociale kontakter, få gode karakterer, gøre karriere på jobbet, passe vores krop og sundhed m.m. Og omverden anerkender vores indsats, vi får ros og bliver dermed bekræftet i, at vi har gjort det rigtige. Dette styrker vores selvtillid og troen på, at vi kan.

Men hvad nu hvis denne selvtillid bygger på succeser og handlinger, som dybest set ikke kommer fra os selv, men i højere grad kommer fra de normer og forventninger som vi selv, omverden og samfundet har skabt? I ønsket om at være accepteret, afholdt, respekteret og anerkendt, kan vi på den bekostning miste kontakten til vores egne sande værdier, følelser og behov. Følelsen af selvtillid bliver flygtig og afhængig af, at vi til stadighed formår at levere ”varen”. Det gør os utrolig sårbare, når livet så rammer med krise, sygdom, ulykke, skilsmisse, fyring, en dumpet eksamen eller lignende. Følelsen af selvtillid kommer straks i fare. Man er pludselig ikke længere i stand til præstere på samme niveau og troen på egne evner smuldrer langsomt. Selvtilliden bliver således afhængig af evnen til at præstere og leve op til ydre krav.

En mere varig og ægte Selv-tillid handler om noget andet. Den opbygges ved, at skærpe kontakten til et langt dybere værensplan. På dette niveau er vi ikke længere styret af normer, konventioner og ydre bekræftelse. Her findes kilden til en oprindelig autentisk væren uafhængig af tid, sted og omstændigheder. Selv-tillid indebærer evnen til at mærke os Selv, vores krop, vores følelser og vores behov og stole på, at vi er i stand til at træffe de beslutninger, der er rigtige for os selv.

Selv-tillid er at have tillid til, at vores inderste kerne eller essens kan forsyne os med alt hvad vi har brug for på et givent tidspunkt i vores liv. Det vi har brug for, har vi allerede og vi kan derfor gå trygt gennem livet i forvisning om, at vi har de ressourcer der skal til. Det betyder ikke, at vi vil undgå smerte, sorg og ulykke, men det betyder, at vi vil kunne håndtere disse i tillid til, at vi kan klare det.

At skærpe kontakten til vores inderste Selv er derfor den eneste varige Selv-tillid der findes. Alt andet vil være ligeså flygtigt, som verden omkring os.