Samtaler der forandrer
Psykoterapi København Ø
Overvejer du psykoterapi?
Det kan føles som et stort skridt at opsøge en psykoterapeut, når man har det skidt. Mange overvejer det længe, inden de tager kontakt og går derfor også unødigt længe og har det skidt.
At opsøge en psykoterapeut, når man har ”ondt i følelserne” er i virkeligheden lige så naturligt som at opsøge en læge, når vi har bøvl med kroppen eller at få tid til tandlægen, når vi har hul i en tand.
Psykoterapeut på Østerbro København
Min klinik ligger i rolige omgivelser lige ved Søerne i København. Det er samtidig meget centralt og nemt at komme hertil, uanset om du kommer med tog, metro, bus eller bil.
Min praksis er en del af et hyggeligt klinikfællesskab med venlige og indbydende lokaler, som skaber en rigtig god ramme for terapien.
Flere af mine klienter sætter pris på muligheden for at gå en stille tur langs søerne efter sessionen og lade tingene bundfælde sig.

Hvad kan psykoterapi hjælpe med?
Psykoterapi kan være en hjælp, når livet føles overvældende, og du længes efter mere ro, klarhed og mening. Måske kæmper du med lavt selvværd, stress, angst eller følelsen af at være fastlåst i gamle mønstre. Måske oplever du udfordringer i dine relationer, har svært ved at sætte grænser – eller mærker, at noget føles “off”, uden helt at kunne sætte ord på det.
Nye perspektiver og redskaber
I terapien arbejder vi med det, der fylder for dig – i dit tempo og med udgangspunkt i dine oplevelser. Sammen udforsker vi, hvad der ligger bag dine følelser og reaktioner, og du får nye perspektiver og redskaber til at forstå dig selv og navigere i dit liv på en måde, der føles mere ægte og nærende for dig.
Hvordan foregår psykoterapi?
Psykoterapi hos mig er en samtale i et trygt og fortroligt rum, hvor du kan være præcis som du er – uden filter og uden at skulle præstere. Du fortæller om det, der fylder i dit liv, og sammen undersøger vi dine tanker, følelser og reaktionsmønstre. Jeg lytter, stiller spørgsmål og hjælper dig med at opdage nye måder at se dig selv og dine udfordringer på.
Der er ikke noget rigtigt eller forkert at tale om – det kan være alt fra konkrete problemer til en mere diffus følelse af, at du ikke trives. Terapien foregår i dit tempo, og vi tager udgangspunkt i det, du har brug for. Det vigtigste er, at du føler dig mødt og forstået.
Min baggrund som Psykoterapeut i København
Jeg har gennem de sidste 25 år arbejdet med mennesker. Først som socialrådgiver og de sidste 16 år som psykoterapeut med privat praksis. Jeg har en solid uddannelsesmæssig baggrund og er medlem af Dansk Psykoterapeut Forening, som er din garanti for høj faglighed og etik.
Jeg har flere forskellige efteruddannelser blandt andet som Parterapeut og holder mig løbende opdateret med både supervision og kurser.
Min tilgang som psykoterapeut
Som psykoterapeut balancerer jeg mellem at være styrende og intuitiv. Det betyder, at jeg har en tydelig faglig ramme og retning, som støtter dig i at bevæge dig hen imod det, der er vigtigt for dig – samtidig med, at jeg følger det, der naturligt opstår i samtalen. Jeg byder ind, stiller spørgsmål og hjælper dig med at sætte ord på det, der måske ikke er så tydeligt for dig endnu.
For mig er det vigtigt, at skabe en balance,hvor terapien hverken bliver for løs eller for kontrolleret. Der skal være plads til spontanitet, fordybelse og det, der opstår i nuet – men altid med en retning, der støtter din udvikling og din indsigtsproces.
“Jeg har med Mettes hjælp gået fra kaos og utryghed, til ikke bare at føle mig tryg i mit eget sind, men også at have stort mod og lyst til at vise verden hvem jeg er”
“Tusind tak fordi du har hjulpet mig til at føle mig ved mine fulde fem, selvom alt føles så svært og bagvendt nogle gange”
“Jeg har fået mere overskud og nærvær i hverdagen og bedre relationer til kollegaer og familie. Alt i alt, bedre livskvalitet.”
“Jeg har fået helt vildt meget ud af mit forløb. Jeg føler, at jeg er kommet videre i mit liv og nu for alvor er på den anden side af den store tristhed, jeg har haft i mig”
Typiske grunde til at opsøge psykoterapi
Der kan være mange grunde til at opsøge psykoterapi – og ingen er for små eller forkerte. Nogle kommer, fordi de oplever stress, angst, tristhed eller lavt selvværd. Andre føler sig fastlåste i gamle mønstre, har svært ved at sætte grænser eller kæmper med en indre kritiker, der fylder for meget.
Vi starter der hvor du er
Mange henvender sig også, fordi de har svært ved at mærke sig selv, savner livsglæde eller længes efter mere ro og balance i hverdagen. Nogle står midt i en livskrise, en skilsmisse, sorg eller store forandringer – og har brug for støtte til at navigere i det.
Uanset hvad du kommer med, starter vi der, hvor du er. Det vigtigste er ikke, hvad du kommer med – men at du er klar til at være nysgerrig på dig selv og få støtte til det, der er svært.
Hvad skal jeg kigge efter, når jeg vælger en psykoterapeut?
Når du skal vælge en psykoterapeut, er det vigtigt, du føler dig tryg og har tillid. Den terapeutiske relation betyder meget for, hvor meget du får ud af terapien – derfor skal det føles rart og naturligt at tale med den person, du vælger at åbne op overfor.
Uddannelsesmæssig baggrund og erfaring er også vigtige kriterier. Her kan du fx kigge efter om personen er medlem af Dansk Psykoterapeutforening, og om vedkommende modtager løbende supervision og efteruddannelse
Personlig stil og værdier
Det kan også være en god idé at kigge på terapeutens tilgang og værdier – stemmer de overens med det, du søger? Nogle foretrækker en meget struktureret tilgang, mens andre ønsker en mere intuitiv og nærværende proces. Der er ikke én rigtig måde – det handler om, hvad der passer til dig.
Tag dig tid til at mærke efter. Det er helt okay at stille spørgsmål, og det er også helt okay at mærke, at kemien ikke er der – det er en del af processen med at finde det rigtige match.
Hvilket udbytte kan jeg forvente af psykoterapi i København?
Udbyttet af psykoterapi vil altid være individuelt, men mange oplever, at de får større indre ro, mere selvforståelse og en stærkere kontakt til sig selv. Du kan forvente at få nye perspektiver på dine udfordringer, og en øget bevidsthed om dine mønstre, behov og grænser. Det giver dig mulighed for at træffe mere bevidste valg og skabe forandringer, der føles ægte og bæredygtige.
Større autenticitet og integritet
Mange beskriver, at de efter et terapiforløb står stærkere i sig selv, har mere overskud i hverdagen og oplever bedre relationer – både til sig selv og andre. Det er ikke altid nemt, og nogle gange vil det kræve mod at møde det, der gør ondt. Men du går ikke vejen alene. Jeg følger dig, støtter dig og holder rummet, mens du finder tilbage til dig selv.
Hvem kan have glæde af psykoterapi i København?
Psykoterapi er for dig, der mærker, at noget i dit liv ikke helt føles, som det burde – uanset om det er noget konkret, der fylder, eller en mere diffus følelse af mistrivsel eller uro. Du behøver ikke have en “diagnose” eller være helt ude i tovene for at få gavn af terapi. Mange opsøger psykoterapi, fordi de ønsker at forstå sig selv bedre, skabe forandringer eller finde mere ro og retning i livet.
Mange kan have glæde af terapi
Det kan være, du står midt i en livskrise, kæmper med lavt selvværd, oplever belastninger i relationer – eller bare længes efter at finde hjem i dig selv. Psykoterapi er også for dig, der er nysgerrig på din egen udvikling og gerne vil leve mere i overensstemmelse med dine egne værdier og behov.
Kort sagt: Alle, der ønsker at tage sig selv og deres trivsel alvorligt, kan have glæde af terapi.
Hvor længe skal man gå i psykoterapi?
Der findes ikke ét svar på, hvor længe et terapiforløb varer – det afhænger helt af, hvad du kommer med, og hvad du ønsker at få ud af det. Nogle har brug for et kortere forløb over få sessioner for at få støtte til en konkret problemstilling, mens andre har glæde af et længere forløb, hvor der er tid og plads til at gå i dybden og arbejde med mere grundlæggende temaer.
Individuelle behov
Vi taler løbende om, hvor du er i din proces, og hvad du har brug for. Terapien foregår altid i dit tempo, og det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg undervejs og oplever, at forløbet giver mening for dig. Nogle vælger også at vende tilbage til terapien i perioder, hvor livet kræver lidt ekstra støtte – og det er helt naturligt.
Hvad koster det at gå i psykoterapi i København?
Prisen for psykoterapi i København varierer afhængigt af terapeuten, deres erfaring og sessionens varighed. Generelt ligger priserne for individuelle terapisessioner på følgende niveauer:
-
Psykoterapeuter: Typisk mellem 850 kr. og 1.200 kr. for en session på 60 minutter.
-
Psykologer: Ofte mellem 1.300 kr. og 1.500 kr. for en session på 50-60 minutter.
Nogle terapeuter tilbyder rabatter til studerende, pensionister eller ved køb af klippekort:
I min praksis er prisen 975 kr for en session på 60 minutter
Jeg giver rabat til studerende og arbejdsledige til 800 kr for en session
Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog
Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?
Både psykoterapeuter og psykologer spiller vigtige roller i at støtte mennesker med deres mentale sundhed, men deres baggrund og tilgang kan være forskellige.
Psykolog
En psykolog har en akademisk uddannelse i psykologi, som typisk tager fem år på universitetet. Psykologer er eksperter i at forstå og vurdere mentale lidelser som angst, depression og stress. De er autoriserede til at stille psykologiske diagnoser og tilbyder behandling af kliniske problemer gennem samtaleterapi, testning og vurdering. Hvis du har behov for en diagnostisk vurdering eller behandling af en mental lidelse, kan en psykolog være den rette fagperson for dig.
Psykoterapeut
En psykoterapeut er en professionel, der har gennemgået en specialiseret uddannelse indenfor psykoterapi. Denne uddannelse er ofte ikke akademisk, men praktisk orienteret, og psykoterapeuter er eksperter i at hjælpe klienter med at bearbejde følelser, livsudfordringer og relationelle problemer. Psykoterapeuter arbejder med at støtte personlig udvikling og trivsel og skaber et trygt rum for refleksion og forandring. Deres arbejde fokuserer på at skabe varige, positive ændringer i klientens liv gennem samtaleterapi.
Så mens psykologer typisk er eksperter i at diagnosticere og behandle psykiske lidelser, arbejder psykoterapeuter ofte med at hjælpe klienter med personlig vækst, livsforandringer og at opnå større indre ro. Begge faggrupper har deres styrker, og det handler om at finde den tilgang, der bedst passer til dine behov og ønsker.
Hvad hjælper en psykoterapeut med?
En psykoterapeut hjælper dig med at forstå og bearbejde de udfordringer, du står overfor i dit liv. Gennem samtale og terapeutiske metoder arbejder en psykoterapeut med at støtte dig i at håndtere stress, angst og bekymringer. De hjælper dig med at forstå de følelser og tanker, der skaber uro i dit liv, og arbejder sammen med dig om at finde mere rolige og afbalancerede måder at reagere på udfordringer.
Hvis du oplever lavt selvværd eller usikkerhed, kan psykoterapien også være en hjælp til at opbygge et sundere forhold til dig selv. En psykoterapeut kan guide dig i at udforske de mønstre og tanker, der kan nedsætte din selvtillid, og støtte dig i at finde en mere positiv og realistisk selvopfattelse.
Psykoterapi er også effektivt, når du står overfor relationelle udfordringer. Uanset om det handler om konflikter i parforholdet, med familie eller venner, kan psykoterapeuten hjælpe dig med at forstå de dynamikker, der spiller ind, og støtte dig i at finde bedre måder at kommunikere og handle på.
Derudover kan psykoterapeuter støtte dig gennem livsforandringer og kriser, som en skilsmisse, sorg, ændringer i karriere eller personlige omvæltninger. De hjælper dig med at bearbejde de følelser, der kan opstå i forbindelse med store livsændringer, og finde måder at håndtere dem på.
Endelig hjælper psykoterapeuten dig også med at finde indre ro og klarhed, så du kan få en dybere forståelse af dine værdier, behov og ønsker. Dette kan føre til en større følelse af retning og tilfredshed i dit liv.
Hvordan foregår psykoterapi
Psykoterapi foregår i et trygt og fortroligt rum, hvor du kan tale åbent om det, der fylder i dit liv. Sessionerne er typisk en-til-en samtaler mellem dig og terapeuten, hvor du får mulighed for at udforske dine tanker, følelser og udfordringer. Terapien tilpasses den enkelte, og forløbet kan variere afhængigt af dine behov, den terapeutiske tilgang og de mål, du har sat for dig selv.
En session varer som regel omkring 50-60 minutter, og undervejs vil terapeuten lytte aktivt, stille spørgsmål og hjælpe dig med at få indsigt i dine tanker og følelser. I begyndelsen af terapiforløbet vil I ofte tale om, hvad du gerne vil arbejde med, og hvilke mål du ønsker at opnå. Dette kan være alt fra at forstå dine relationer bedre til at finde mere indre ro eller bearbejde tidligere traumer.
Psykoterapeuten vil støtte dig i at finde dine egne løsninger og muligheder, og de vil hjælpe dig med at blive mere opmærksom på de mønstre, der præger dit liv. Terapien handler om at skabe forandringer – både på kort og lang sigt – og kan give dig nye perspektiver på dig selv og de udfordringer, du står overfor.
I nogle tilfælde kan der også være hjemmeopgaver eller øvelser, som du arbejder med mellem sessionerne. Dette kan hjælpe dig med at integrere de indsigter og værktøjer, du får i terapien, og bringe dem i spil i din hverdag.
Alt i alt er psykoterapi en proces, hvor du får mulighed for at arbejde med dine udfordringer i dit eget tempo, med støtte fra en erfaren og empatisk terapeut.