Hører du egentlig hvad din partner siger?

Mange par, som kommer hos mig, klager over, at de ikke føler sig hørt eller forstået. Dette til trods for, at de har haft de samme diskussioner igen og igen. De er efterhånden udmattede og opgivende i forsøget på at nå hinanden. Ofte ender dialogen som en slags ”sandhedsdiskussion” om, hvem der har ret, hvem der er mest berettiget til at være såret, hvem der har gjort hvad, hvornår…? osv.

Jo mere vi oplever vores partner forsvarer sit eget standpunkt, jo mere magtpåliggende bliver det at forklare vores eget. Vi kommer begge til at sidde fast i vores eget perspektiv og ingen af os bliver oprigtig lyttet til og hørt.

I et parforhold har vi i den grad brug for at mærke, at vores partner tager vores følelser og behov alvorligt. Det kan derfor være meget fortvivlende, hvis vi oplever, at den person, som vi har allermest brug for, ikke hører os. Det kan føles meget ensomt og sårende.

Hvorfor er det så svært?

Når vi bliver fanget i vores egen følelse af ”smerte”, har vi en naturlig impuls til at forsvare os selv. Det kan vi gøre ved enten at kæmpe eller flygte. Hjernen (amygdala) går i alarmberedskab og i den tilstand, reagerer vi automatisk, hurtigt, ubevidst og følelsesdrevet. Dette er i bund og grund en sund overlevelsesmekanisme, når vi står overfor en reel fare, men i parforholdet fungerer denne mekanisme ikke altid så hensigtsmæssigt. Vores evne til at være empatisk lyttende bliver sat ud af spil, og det som bliver fokus er selvforsvar.

Da denne del af hjernen/amygdala fungerer både automatisk og hurtigt, kræver det en del bevidst vilje fra vores side at reagere anderledes. Vi skal billedlig talt tune ind på en anden frekvens, hvor vi er i stand til at få den mentale/rationelle hjerne (neocortex) i spil. Hvis vi skal være i stand til at lytte på en måde, så vi virkelig hører vores partner, er vi nødt til, for en stund, at kunne sætte vores egen oplevelse og følelse til side. Dette kræver vilje, bevidsthed og et roligt tempo.

Mellem stimuli og respons er der et lille rum. 
I det rum finder vi styrken til at vælge vores reaktion. 
I reaktionen ligger vores udvikling og vores frihed. 
Viktor Frankl

Fra sandhedsdiskussion til perspektivsamtale

Målet her er at droppe diskussionen om rigtig og forkert og anerkende, at der er to parter, som begge oplever noget der er svært. Vi har hver vores perspektiv og opfattelse af situationen, som skal høres og anerkendes. Det betyder ikke, at vi behøver være enige, men vi kan forsøge at sætte os ind i og forstå vores partners perspektiv. Der er nogle konkrete ting, som vi kan gøre for lettere at nå der til:

Sæt rammen for samtalen

Det er nemmere for din partner at være lydhør, hvis han/hun er forberedt på, at du har noget vigtigt at dele. Hvis du vælger et tidspunkt, hvor din partner er uoplagt, har travlt, er på vej ud af døren e.l., er der større sandsynlighed for, at det ikke ender godt. Så en god regel er at spørge din partner, om han eller hun er klar på at tale med dig om noget vigtigt.

Hvis du starter med at bebrejde eller kritisere din partner, vækker du straks hans/hendes alarmberedskab, og vi er allerede på vej ind i sandhedsdiskussionen. Gør dig derfor umage med at gå venligt til værks og fortæl om egne følelser og behov fremfor din partners ”fejl”

Hvis du taler hurtigt og længe, bliver det svært for din partner at tage ind, og det kan virke overvældende, hvilket også kan trigge alarmberedskabet. Tal i stedet langsomt og i kortere sætninger.

Hvis der er to der taler, er der ingen der lytter. Giv plads til at din partner kan få tid og rum til at dele – uden at afbryde. Prøv fx at lade en kuglepen gå på skift mellem jer. Den som holder pennen, har taleretten mens den anden udelukkende lytter. Sørg for, at I får delt taletiden fair mellem jer.

Fortvivl ikke hvis det ikke lykkes hver gang. Al forandring er svær og skal gentages mange gange, før det bliver en vane. Hvis vores uoverensstemmelser ender med en vinder og en taber, har vi reelt set to tabere. En relation er ikke langtidsholdbar medmindre begge parter føler sig hørt og anerkendt. En god dialog er et fælles ansvar, så hjælp hinanden med at holde amygdala i skak.

Læs mere om parterapi her.