Dårligt selvværd er et udbredt problem blandt unge i dag og kan have en dyb indvirkning på deres trivsel og…
Depression hos unge og børn – når livet gør ondt
Flere og flere unge oplever depression, men det kan være svært at opdage. Symptomerne på depression hos unge er i udgangspunktet de samme som hos voksne – vedvarende tristhed, manglende energi, søvnproblemer og nedsat interesse for tidligere aktiviteter.
Depression hos unge kan imidlertid være sværere at opdage, da mange børn og unge tager hensyn til deres forældre og forsøger at skjule deres følelser. De ønsker ikke at være en byrde og føler en høj grad af skyldfølelse, hvad er et særligt kendetegn ved depression hos unge. Dette kan føre til, at symptomerne ikke altid er synlige for omgivelserne. Dette gør det endnu vigtigere at være opmærksom og forstå tegnene på depression hos unge.
At være ung igen
Mange unge med depression ønsker ikke at belemre deres forældre med deres problemer og kan derfor isolere sig endnu mere. Her kan det være særligt nyttigt at få hjælp udefra. Som psykoterapeut arbejder jeg både med unge og voksne i København. I et forløb hos mig vil den unge lære at acceptere tilstanden, rumme sine følelser og ultimativt finde måder at slippe de negative tanker og følelser på.
Hvert forløb er unikt og skræddersyes efter den unges specifikke behov. Dette kan indebære samtaleterapi, udvikling af værktøjer samt at skabe en tryg ramme, hvor den unge kan udtrykke sine følelser uden frygt for at blive dømt. Mit mål er at give den unge de nødvendige værktøjer til at forstå og håndtere deres følelser såvel som at gøre forældrene bedre rustet til at støtte deres barn.
Hvis du har en ung i dit liv, der viser tegn på depression, er det afgørende at tage det alvorligt og søge hjælp hurtigt. Depression er en alvorlig sygdom, men med den rette støtte og behandling kan den unge komme sig, slippe negativiteten og lade sig selv være ung igen.