Skal vi skilles eller blive sammen?
At tvivle på sit ægteskab kan være en smertefuld og forvirrende proces. Måske har I oplevet mange konflikter, vokset fra hinanden, eller føler jer fanget i et mønster, der ikke længere gør jer lykkelige. Men beslutningen om at skilles eller blive sammen er ikke let – og det er en af de største beslutninger, du kan tage.
Tvivlsafklaring – en vej til større klarhed
Jeg tilbyder forløb til par, hvor den ene eller begge er i tvivl om forholdets fremtid. Målet er ikke at løse parrets problemer her og nu, men at skabe klarhed omkring, hvilken vej der er den rigtige: at arbejde videre på ægteskabet/parforholdet eller forberede sig på en skilsmisse på en respektfuld måde.
Hvordan kan tvivlsafklaring hjælpe?
- Skabe en tryg ramme til at forstå jeres individuelle perspektiver
- Hjælpe med at identificere, hvad der har bragt jer til dette punkt
- Give indsigt i, om udfordringerne kan løses, eller om det er bedst at gå hver til sit
- Respektere forskelligheder i motivation: den ene vil måske kæmpe, mens den anden tvivler
Hvad kan vi forvente af forløbet?
Forløbet vil typisk består af 1-5 sessioner, hvor vi fra gang til gang beslutter, om vi skal fortsætte. Forløbet vil veksle mellem fælles samtaler og individuelle samtaler. Samtalerne adskiller sig fra almindelig parterapi, da formålet med samtalerne ikke er at arbejde på forholdet, men at blive klogere på hvad der har bragt jer hertil og nå frem til en fælles forståelse og støtte til enten at komme videre sammen eller afslutte forholdet på en respektfuld måde.