Tvivl og afklaring
Livet består af valg – ikke at vælge er også et valg. Det kan være både vanskeligt og skræmmende at stå overfor et valg, da det er forbundet med både ansvar og konsekvenser. Det kan skabe usikkerhed og handlingslammelse.
Det kan også være, at du oplever, at virkeligheden er blevet så uoverskuelig og kaotisk, at det kan være svært at finde vej. Der kan således være flere gode grunde til at opsøge hjælp omkring tvivl og afklaring.
Dilemma
- Du står i et dilemma mellem hvad fornuften siger og hvad hjertet vil.
- Du har svært ved at mærke, hvad der vigtigt for dig.
- Du har mistet overblikket over din situation og har svært ved at finde ud af, hvad du skal gøre.
- Du står overfor en vigtig beslutning og frygter at tage den forkerte.
- Du ender i den samme situation igen og igen, selvom det ikke er det, du vil.
Et coachingforløb vil typisk kunne hjælpe dig med at få overblik og afklaring omkring din situation og dine handlemuligheder. Hjælpe dig til at træffe aktive bevidste valg baseret på dine kerneværdier. Bryde gamle mønstre og overbevisninger, så du tør gå nye veje.