Samtaler der forandrer
Tilbud på Stresshåndteringsforløb
Leder du efter et komplet pakkeforløb, hvor vi arbejder fokuseret med stressreduktion?
Baseret på mine mange år med arbejdet med stressramte, har jeg sammensat et forløb, som vil hjælpe dig til at arbejde fokuseret og målrettet og give dig den viden og de redskaber du har brug for til at afhjælpe og forebygge stress.
Forløbet består af fem sessioner a 60 minutters varighed hen over en periode på 4-12 uger. Mellem hver session er der en tilhørende hjemmeopgave. Disse sessioner giver mulighed for progressiv læring og praktisk anvendelse, hvilket kan hjælpe dig med effektivt at håndtere din stress. Nedenfor kan du læse mere om hvad de enkelte sessioner vil indeholde. Alt justeres naturligvis til at passe til dine individuelle behov.
Session 1:
For at kunne tackle din stress er du først nødt til at lære dine stresssymptomer at kende. De kan komme enten som fysiske signaler fra din krop, psykologiske/følelsesmæssige symptomer eller adfærdsmæssige ændringer. De er kroppens alarmsignaler, som det er vigtigt du kender for at kunne forstå, forebygge og tackle stress.
Dernæst skal vi have afdækket dine stressfaktorer. Stress kan have mange årsager. Det kan være arbejdsrelateret, personlige forhold, livskriser, følelsesmæssigt eller mentalt pres. For at håndtere stress effektivt er det vigtigt at identificere, hvad der udløser den, så vi sammen kan finde den rigtige løsning.
Session 2:
Vi tager udgangspunkt i dine stressfaktorer og arbejder i denne session på konkrete tiltag til at reducere belastningerne. Når man er ramt af stress, kan det nogle gange være svært at få overblik og prioritere det, som er vigtigt eller at sætte realistiske mål. Sammen kigger vi på, hvordan du kan optimere din tid i overensstemmelse med dine værdier og får prioriteret tingene i den rigtige rækkefølge. Vi ser også på, om du får brugt din energi de rigtige steder, det vil sige på de områder, som du faktisk har indflydelse på og sluppet det, du ikke har kontrol over.
Session 3:
At føle sig stresset handler ikke kun om ydre pres og eksterne faktorer. Det handler også om vores forventninger, overbevisninger og selvbillede. I denne session vil vi dykke ned i dine, måske ubevidste, narrativer. De tanker vi går med manifesterer sig som følelser. Så populært sagt kan man sige, at det ikke altid er situationen, der er problemet eller årsagen til stress, men snarere det vi tænker om situationen. Ved at blive bevidst om dine tankemønstre og forstå sammenhængen mellem tanker og følelser, lærer du at slippe identifikationen med de negative tanker og dermed opnå større trivsel.
Session 4:
I denne session kigger vi nærmere på, hvad der er vigtigt for at få stressniveauet i kroppen ned. Mange oplever kropslig uro, hjertebanken, tankemylder, søvnproblemer, smerter m.m. Jeg introducerer dig til konkrete stresshåndteringsteknikker, som kan hjælpe til større mental og kropslig ro. Vi kigger også på hvordan du bedst muligt kan give dig selv den omsorg du har brug for.
Session 5:
Vi samler op på forløbet og ser på, hvordan du kan forebygge fremtidig stress. Det vil handle om fortsat implementering af din nye forståelse omkring dig selv i relation til stress. Vi laver en handleplan, som hjælper dig til at integrere de ting, som fungerer for dig så du kan fortsætte din vej hen imod et liv med større trivsel og nærvær i overensstemmelse med dine værdier.
Pris for hele forløbet kr. 4.000
Fysiske symptomer ved stress
Stress er ikke kun noget, der foregår i hovedet – det kan også sætte dybe spor i kroppen. Hvis man er under pres, reagerer kroppen med en række fysiske symptomer,…
Udbrændthed hos mænd
Forestil dig en morgen i København ... Du vågner op til en travl dag med et overfyldt skema. Der er møder på arbejdet, deadlines der skal nås, og pligter derhjemme,…
Udbrændthed hos kvinder
Forestil dig, at du balancerer på en line højt over jorden. Under dig er der intet sikkerhedsnet, men du skal stadig jonglere med flere bolde på samme tid. Sådan kan…