Forestil dig en morgen i København ... Du vågner op til en travl dag med et overfyldt skema. Der er…
Fysiske symptomer ved stress
Stress er ikke kun noget, der foregår i hovedet – det kan også sætte dybe spor i kroppen. Hvis man er under pres, reagerer kroppen med en række fysiske symptomer, der skal fungere som advarselslamper. Disse symptomer er kroppens måde at fortælle dig, at der er noget galt – og at du skal skrue ned for farten. De fysiske symptomer ved stress kan variere, men omfatter blandt andet:
- Højt blodtryk: Stress kan få dit blodtryk til at stige, hvilket øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme
- Maveproblemer: Stress kan påvirke fordøjelsessystemet og føre til symptomer som mavesmerter, oppustethed, diarré eller forstoppelse
- Hyppig sygdom: Et svækket immunforsvar kan gøre dig mere modtagelig for infektioner og sygdomme
- Vejrtrækning: Hurtig eller overfladisk vejrtrækning kan være et tegn på stress, som kan forværre angst og panikanfald
- Træthed: Stress kan medføre symptomer som søvnløshed eller at vågne op flere gange om natten kan føre til kronisk træthed
- Spisevaner: Stress kan påvirke dine spisevaner – enten ved at reducere appetitten eller i kraft af overspisning og usunde madvaner
- Hudproblemer: Stress kan forværre hudproblemer som eksem, udslæt, overfølsomhed, allergi og akne
- Svimmelhed: Følelsen af at være svimmel eller ude af balance kan ligeledes være tegn på stress.
Disse fysiske symptomer ved stress er væsentlige at være opmærksom på – særligt hvis de påvirker ens dagligdag betydeligt over en længere periode. Ofte er de fysiske symptomer det første tegn på, at man er stresset.
Hvornår skal du reagere?
Det er vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler. Hvis du oplever flere af de fysiske symptomer ved stress, bør du ikke ignorere dem. Har du døjet med en eller flere af dem i en længere periode, er det tid til at slå alarm. Kroniske symptomer kan være et tegn på, at dit stressniveau er alt for højt. Griber man ikke ind i tide, kan stress føre til udbrændthed.
Har du bemærket, at du ofte har maveproblemer, konstant er træt, eller at du er mere syg end normalt? Disse tegn bør ikke ignoreres. En konsultation med en læge kan være et vigtigt første skridt for at få en grundig vurdering af din helbredstilstand samt at få anbefalinger til videre behandling. Din læge kan ligeledes hjælpe med at udelukke andre underliggende sygdomme, der kan have samme fysiske symptomer som ved stress.
Den rette hjælp til dig
Stress påvirker alle forskelligt. For nogle kan det tage kort tid at komme sig over stress, mens det for andre kan være en længere proces. I et forløb hos mig vil vi skræddersy sessionerne efter dine konkrete behov. Måske har du kun brug for få samtaler for at få styr på dine stressfaktorer, mens andre kan have behov for et længerevarende terapiforløb på 6-12 måneder, hvor vi ses ugentligt eller hver 2. uge. Under den første samtale vil vi forventningsafstemme og finde frem til det bedste forløb for dig.
Som psykoterapeut og coach i København bygger min tilgang på din individuelle situation. Ved at forstå og bearbejde de underliggende årsager til din stress kan du genvinde kontrollen over dit liv.