Skip to content

Samtaler der forandrer

Mette Rosenvel
Psykoterapeut MPF,
Coach & Parterapeut
Ved Søerne i København
Samtaler der forandrer
Mette Rosenvel
Psykoterapeut MPF,
Coach & Parterapeut
Ved Søerne i København

Psykoterapi København

Kroghsgade 1, 3. tv – 2100 København Ø

Fire fundamentale behov i parforholdet

  • Tilgængelighed – din partner er tilgængelig, dvs at du kan få opmærksomhed eller kontakt, hvis du har brug for det.
  • Anerkendelse – din partner viser forståelse for dine følelser og behov og forsøger at møde dem.
  • Engagement – din partner viser engagement og interesse for dit liv og den du er.
  • Respekt – din partner respekterer og værdsætter dig for den du er, og det du bidrager med.
  • Tilgængelighed – din partner er tilgængelig, dvs at du kan få opmærksomhed eller kontakt, hvis du har brug for det.
  • Anerkendelse – din partner viser forståelse for dine følelser og behov og forsøger at møde dem.
  • Engagement – din partner viser engagement og interesse for dit liv og den du er.
  • Respekt – din partner respekterer og værdsætter dig for den du er, og det du bidrager med.

Du har nu taget første skridt hen imod forandring

Psykoterapi og Coaching i København kan bla. hjælpe dig til at:

• Leve ud fra dine sande værdiger
• Bryde negative mønstre
Styrke troen på dig selv 
Give udtryk for dine behov 
Håndtere stress
Sætte grænser 
Slippe angst og uro
Finde mening, mål og retning
Forbedre dine nære relationer

Fire fundamentale behov i parforholdet

  • Tilgængelighed – din partner er tilgængelig, dvs at du kan få opmærksomhed eller kontakt, hvis du har brug for det.
  • Anerkendelse – din partner viser forståelse for dine følelser og behov og forsøger at møde dem.
  • Engagement – din partner viser engagement og interesse for dit liv og den du er.
  • Respekt – din partner respekterer og værdsætter dig for den du er, og det du bidrager med.

Problemer i parforholdet? Knæk den negative spiral

Parterapi i København kan bl.a. hjælpe jer med at:

• Genfinde kontakt og nærhed i forholdet
• Forstå de dybereliggende årsager til jeres konflikter 
• Bryde negative mønstre
• Kommunikere respektfuldt med hinanden 
• Få glæde og tryghed tilbage i hverdagen
• Skabe en fælles vision for jeres parforhold

Mette skaber det tryggeste rum jeg nogensinde har oplevet og jeg har med Mettes hjælp gået fra kaos og utryghed, til ikke bare at føle mig tryg i mit eget sind, men også at have stort mod og lyst til at vise verden hvem jeg er. Man bliver sikkert ført ind i, løsnet op for og hjulpet ud af de tunge tanker, følelser og selvbilleder man har gemt væk eller ikke anede eksisterede. Mette har en unik evne til tage fat på de helt essentielle rodproblemer i et virvar af rodede tanker og følelser og herefter skabe ro og klarhed. Største anbefaling herfra.

Mvh Janus

Jeg har lært at tænke over min opførsel og mit temperament. Jeg er blevet opmærksom på nogen ting/tanker indeni mig, som før bare var et stort rod, men nu er der sat ord på dem. Jeg har fået taget hul på en ”byld” derhjemme, som har løsnet op for en spænding, der havde vokset sig stor over 1 års tid. Jeg har været glad for forløbet, som gav mulighed for at sige nogle ting højt, som jeg ellers holder for mig selv, tusind tak for din hjælp.

Kvinde 42 år, kontorassistent

Tak for et virkelig hjælpsomt forløb – jeg har sjældent (og aldrig før i behandlingssammenhæng) følt mig så forstået, og jeg forsøger at bruge, de ting, vi har talt om. Tusind tak fordi du har hjulpet mig til at føle mig ved mine fulde fem, selvom alt føles så svært og bagvendt nogle gange.

Kvinde 26 år, studerende

 

Jeg er kommet i psykisk balance med mig selv igen. Jeg ved hvad jeg, i fremtiden, skal være opmærksom på, så jeg ikke igen bliver ramt af stress. Jeg har fået bearbejdet en hel del ting fra min barndom, som fyldte meget for mig. Jeg har her også, fået et andet syn på flere af tingene, da jeg via samtale med Mette fik sat tingene i perspektiv, hvilket også gjorde at jeg kunne acceptere tingene. Jeg fik plads i dialogen så jeg kunne åbne mig op, jeg kunne græde, jeg blev lyttet til og forstået. Jeg er fuldt ud tilfreds med mit forløb.

Kvinde 43 år, pædagog.

Jeg fik åbnet op for en masse ting, og jeg føler, at det er blevet nemmere for mig at få sagt, hvad jeg føler. Jeg er desuden blevet mere bevidst om, hvordan jeg har det i forskellige situationer. Det var godt at få din feedback på det, jeg går og tænker, og det gik op for mig, hvor stort omfang mine bekymringer egentligt havde. Det var godt at få nogle konkrete redskaber som  fx girafsproget, til at få tingene sagt, det vil jeg kunne bruge aktivt fremover.

Kvinde 33 år, butiksansat.

Jeg synes, at jeg har fået en masse fantastiske værktøjer til at arbejde selvstændigt videre med min personlige udvikling, og det er jeg så glad for at være i gang med. Du er god til det du gør 🙂

Kvinde 36 år, Phd studerende

Mit coachingforløb hos dig har hjulpet mig til at nedsætte mit stressniveau betydeligt. Jeg har fået mere overskud og nærvær i hverdagen og bedre relationer til kollegaer og familie. Alt i alt, bedre livskvalitet. Du var god og nem at snakke med og jeg fik værktøjer, der hjalp mig til større nærvær i nuet.

Kvinde 28 år, optiker

Mit forløb hos dig har gjort mig bevidst om, hvordan mine tanker styrede mit liv. Du har lært mig, at det kun er tanker og ikke nødvendigvis den reelle sande verden. Når jeg mærker min knude i maven stramme sig sammen – så er det ok. Jeg skal give den plads og mærke hvad den vil mig, det virker og giver mig ro bagefter. De redskaber, som du har givet mig, kan vende ellers negative tanker og sende mig tilbage til virkeligheden. Tusind tak for din hjælp.

Mand 42 år, forfatter

Jeg har fået helt vildt meget ud af mit forløb.  Jeg er blevet  opmærksom på nogle ting i min måde at reagere på i forskellige situationer, samt hvad der ligger til grund  Det har gjort, at jeg føler, at jeg er kommet videre i mit liv, og nu for alvor føler mig på den anden side af den store tristhed, jeg har haft i mig gennem længere tid. Jeg har fået nogle konkrete metoder med mig, som jeg kan bruge, og derudover har jeg fået styrket mit selvværd. Jeg vil absolut komme igen hvis jeg har behov for det. Så igen tak

Mand 28 år, pædagog

Stress

Slip af med stress og styrk din mentale trivsel

Depression

Første skridt til at få det bedre er at acceptere din tilstand

Angst

Lær at forstå angstens natur, så angsten ikke styrer dit liv

Selvværd

Selvopfattelsen har indflydelse på livskvalitet og humør

Svære relationer

Oplever du ofte at blive misforstået eller at ryge i konflikt?

Parforhold

Savner I det gode samliv  – knæk den negative spiral

Hvor længe skal jeg gå i Psykoterapi?

Alle terapiforløb er forskellige, fordi du er forskellig fra alle andre. Derfor er det svært på forhånd sige, hvor mange sessioner der skal til.  En enkel problemstilling kræver måske kun nogle få samtaler, mens andre har behov for længerevarende terapi på 6-12 måneder, hvor vi ses ugentligt eller hver 2. uge. Ved den første samtale finder vi sammen ud af, hvad du skal forvente.

Hvad er forskellen på Psykoterapi og Coaching?

En måde at definere det på er, at psykoterapi henvender sig til mennesker, der har det svært pga. en personlig krise, depression, angst, traumer, svær stress m.m. Psykoterapien handler om at behandle og hjælpe klienten tilbage til den gode livskvalitet.

Coaching henvender sig primært til mennesker, der grundlæggende har det fint i forvejen, men som ønsker at udvikle deres ressourcer og kompetencer på forskellige områder. Det kan fx være et ønske om at nå et bestemt mål, at bryde uhensigtsmæssige mønstre, opnå større bevidsthed og afklaring m.m. 

Det store er ikke at være enten det ene eller det andet, men at være sig selv – og det formår hvert eneste menneske, hvis det vil.

Søren Kierkegaard

Fokus på autencitet og nærvær

Som psykoterapeut og coach har jeg særligt fokus på at skabe større autencitet og nærvær. Psykoterapien er en fordybelsesproces, hvor du gradvis bliver bedre til at lytte til og give udtryk for dig selv.

Når der er overensstemmelse mellem det du føler, siger og gør vil du opleve en større grad af integritet, som også vil skinne igennem i dit forhold til andre. Effekten af dette er større selvværd, ro, tillid og tilfredshed med dig selv og livet.

Hvad er min faglige baggrund som Psykoterapeut, Parterapeut & Coach i København?

Jeg er oprindeligt uddannet socialrådgiver og valgte efter en årrække at forfølge min store interesse for psykologi, personlig udvikling og menneskelige relationer. Jeg er i dag Psykoterapeut MPF, hvilket betyder, at jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening. Dette er din garanti for, at jeg har fire års godkendt psykoterapeutisk uddannelse samt en række andre kriterier omkring erfaring og etik. Derudover er jeg certificeret Coach og uddannet Imago Parterapeut og EFT Parterapeut. Jeg har gennem årene haft over 5000 sessioner med psykoterapi, Coaching og Parterapi og har således oparbejdet en bred erfaring med mange forskellige problemstillinger.

Hvem kan have hjælp af psykoterapi og coaching?

De fleste mennesker oplever før eller siden omstændigheder, følelsesmæssige tilstande, livskriser eller traumer, som er så indgribende på livskvaliteten, at der kan være brug for støtte til at komme videre. Det kan være du oplever en generel utilfredshed med livet, det kan være en konkret problemstilling, eller det kan være et ønske om personlig udvikling.

Hvad gør en psykoterapeut?

Som psykoterapeut og coach kan jeg hjælpe dig til større indsigt og forståelse af, hvordan dine tanker omkring dig selv og andre påvirker din adfærd og følelsesmæssige tilstand. Du vil få erkendelser, der giver dig dybere indsigt i dine mønstre, forsvarsmekanismer og begrænsende overbevisninger.

Psykoterapi og coaching kan således hjælpe dig til større bevidsthed omkring dit problemtema, så du bliver i stand til at træffe gode valg, forbedre dine relationer og styrke kontakten til dig selv.

Hvad er psykoterapi?

Et terapeutisk forløb er en  process, som typisk bevæger sig gennem forskellige trin, som fører til udvikling og forandring. Du vil lære at forstå, hvad der ligger bag negative tanke- og adfærdsmønstre, og du vil blive bedre til at mærke og rumme dine følelser og behov.

Fortrolighed, anerkendelse og respekt er nøgleord i mit møde med dig. Første session vil foregå som en samtale, hvor jeg spørger ind og hjælper dig med at afdække og forstå kernen i den problemstilling, du kommer med. Sammen undersøger vi, hvad der er brug for til at hjælpe dig videre. De efterfølgende sessioner zoomer vi ind og arbejder mere målrettet og konkret med de temaer, som har betydning for din videre proces.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak, hvor vi sammen kan afklare,
om terapi eller coaching er noget for dig. Eller du kan booke en tid her.

Kontakt

Mette W. Rosenvel
Kroghsgade 1, 3. tv
2100 København Ø

22832122
mette@pressense.dk

Cvr. 31134641

Priser

Psykoterapi 60 min. 975 kr.

Coaching 60 min. 975 kr.

Studerende/arbejdsledige 750 kr (Rabatten gælder tidsrum kl 10-14)

Parterapi 90 min. 1.600 kr.

Klippekort parterapi 5 sessioner 7500 kr.

Så nemt er det

Klinikken er beliggende med Sortedams Dosseringen som nabo kun 5 min gang fra Trianglen.