candles_ligths

Praktiske oplysninger

Tidspunkt:
8 torsdage fra d.19.4 - 7.6. 2012

Pris:
2500 kr. for hele forløbet

Kursusledere:
Mette Rosenvel & Poul Hauerbach

Kursusforløb

8 ugers kursusforløb for stress- og depressionsramte

Stress og depression er nogle af vor tids hyppigste psykiske lidelser, som er i stadig fremmarch. En ny undersøgelse fra 2011 påviser, at op mod 450.000 danskere lider af stress og ca. 200.000 lider af depression. Men kan man i virkeligheden tale om sygdom, eller kan man i højere grad betragte det som en naturlig reaktion på et usundt samfund? På dette kursus behandler vi stress og depression som symptomer på, at mennesket har mistet kontakten til en mere naturlig værenstilstand. Formålet med kurset er således at styrke denne kontakt gennem nærvær, bevidsthedstræning, og fokus på sammenhængen mellem krop og sind.

Vi benytter metoder fra den kognitive psykologi, mindfulness og Ki Aikido og integrerer på denne måde krop, sind og ånd i hele forløbet. Ved at have fokus på samspillet mellem sind og krop, vil du opleve en direkte og meget enkel måde at arbejde med selvindsigt, og teori omsættes hurtigt til praktisk erfaring og dybere erkendelse.

På kurset lærer du:

  • At være mere tilstede i nuet
  • At slippe bekymringer og negative tanker
  • At rumme dine følelser med større anerkendelse og accept.
  • At mærke dine behov og være tro mod dig selv

 

Forløbet strækker sig over 8 uger, hvor vi mødes hver torsdag aften fra kl. 17-20. Gruppen vil bestå af 8-10 deltagere, og der vil hver gang veksles mellem teori, kropslige øvelser, meditationer og dialog i gruppen.

Kurset laves i samarbejde med Poul Hauerbach.

Poul er uddannet Alexanderlærer. Han har trænet Aikido siden 1986 og underviser med udgangspunkt i Aikidoens filosofi i mange forskellige sammenhænge, blandt andet i kommunalt kursustilbud for depressive og stressramte, samt i virksomheder og organisationer.